Cirkusbørnene nyder sommerlivet i Allinge, både før og under forestillingerne.

Børnene elsker at optræde for et stort og feststemt publikum og det ønske har de til fulde fået opfyldt i år, for allerede til premiereforestillingen optrådte de for et næsten fyldt cirkustelt med glade og engagerede publikummer.

Og der har været mange besøgende i Cirkus Stjerneskud efterfølgende.

Allerede i går formiddag løb billetsalget tør for billetter til dagens forestilling og måtte melde udsolgt til tirsdagens forestilling på hjemmesiden.

Forventningens glæde øges altid hos børnene i timerne inden en forestilling, hvor kostumerne skal på, der skal sættes hår og sminkes ansigter. For mange af børnene kan det til sidst være svært at udholde ventetiden, så der er masser af spræl og ballade hos cirkusbørnene, omme bag cirkusteltet, hvor der ofte bliver lavet kraftspring og slået masser af vejrmøller.

For nogle af børnene har det været svært at komme ned fra begejstringens tinder efter de har spillet forestilling, og snakken om dagens cirkusoplevelser har i flere af familierne varet til langt ud på aftenen.

Derfor nyder cirkusbørnene nu en velfortjent fridag – onsdag d. 3 juli. Fra torsdag d. 4. juli spilles der igen forestillinger frem til søndag d. 7. juli kl. 16, hvor den sidste af Cirkus Stjerneskuds forestillinger løber af stablen, for i år.

Der er stadig enkelte billetter tilbage til Cirkus Stjerneskuds sidste forestillingsdage fra d. 4.- 7. juli, begge dage inkl. Bestil her.
 

Forestillingerne næsten udsolgt